10 års Jubilæum for god børstenbinder

10 års Jubilæum for god børstenbinder

I dag fejrede vi Lis Hansen og hendes 10 års Jubilæum. Lis har arbejdet hos os længere end det, men i starten var det i afbrudte perioder, så derfor var det nu vi kunne fejre og hylde Lis. Lis er børstenbinder og er så fortrolig med håndværket, at hun gerne er sidemandsinstruktør, når nye praktikanter, elever eller andre ønsker at prøve faget.

Der har været en fast tradition i mange år, at når vi har været på Roskilde Dyrskue, så har Lis præsenteret håndværket overfor besøgende på standen og i de senere år har det været med workshop for børn i alle aldre. Her har Lis tålmodigt fortalt og vist hvordan man fremstiller en børste, så børnene selv har kunnet prøve.

Lis har også været med ved julemarked hos Skagerak, hvor både børn og voksne har forsøgt sig med at lave egen børste. Der har været andre præsentationer hos bl.a. MUJI, Konference om Socialøkonomi, mv. Kollegerne og ledelsen hyldede Lis i dag.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg hverdagen i en socialøkonomisk håndværkervirksomhed.
Vi udsender løbende nyhedsbreve om nye aktiviteter, gode tilbud og rabatter.