
En eftermiddag hos Blindes Arbejde
Hvordan bliver vores opvaskebørster bundet? Hvor lang tid tager det at flette en klassisk Y stol? Hvilket gran bruger vi til at flette stolene med? Hvordan kan en synshandicappet vide, hvor på træet hun skal starte med at binde en bestemt børste? Hvilken uddannelser har vores medarbejdere?
Alle disse spørgsmål – og mange flere, blev besvaret i går, da vi afholdt et arrangement for Kristelig Dagblads læsere.
Et arrangement som var blevet stablet på benene via et samarbejde med Kristelig Dagblad og Fonden Blindes Arbejde.
Det blev en hyggelig eftermiddag, hvor deltagerne fik lov til at møde vores forskellige håndværkere, høre om historien og det at være en social økonomisk virksomhed.
Vil du have svarene?
Du kan også få svar på alle spørgsmålene og stille mange flere selv. Vi er altid interesserede i at fremvise vores håndværk, vores butikker og hovedkontoret.
Hvis du ønsker et arrangement for din virksomhed eller forening, er vi meget interesseret i at høre fra dig. Du kan skrive en mail til os på ba@blindes-arbejde.dk.