Handelsbetingelser

test-header

Handelsbetingelser for salg til private

Her finder du vores handelsbetingelser og vilkår for køb i netbutikken hos Blindes Arbejde og Hands on Woven (H.O.W.). Betingelserne indeholder følgende:

1) Generelle oplysninger om virksomheden:

Blindes Arbejde, samt brandet H.O.W. har hovedafdeling på denne adresse:

Tomsgårdsvej 17 – 19, 3. sal
2400 København NV
CVR: 78 06 91 12

Telefon: +45 38 34 33 88
E-mail: ba@blindes-arbejde.dk (Blindes Arbejde)
E-mail: how@blindes-arbejde.dk (H.O.W.)

Øvrige adresser for virksomheden, er de fysiske butikker:
Valkendorfsgade 3, København K, Åboulevarden 59, Aarhus C, Sdr. Boulevard 68, Odense C og Thonbogade 5, Horsens.

2) Produktinformation:

Der fremgår en beskrivelse af varerne i netbutikken. Varerne er fremstillet hos Blindes Arbejde, og såfremt der er varer, som er videresalg for andre producenter vil dette fremgå. Såfremt der er behov for yderligere oplysninger om varerne eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes spørgsmål til ba@blindes-arbejde.dk eller salg@blindes-arbejde.dk

3) Priserne:

Priserne er gældende dagspriser inkl. 25% moms. Der kan forekomme prisændringer.

4) Betaling:

Vi understøtter brugen af Dankort, Visa/Dankort og Mastercard til betaling via internettet.
De oplysninger der indtastes i forbindelse med køb af varer i netbutikken bliver sendt direkte til DIBS i krypteret form. Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto, når varen afsendes fra Blindes Arbejde. Betaling med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard er gebyrfrit.

5) Levering:

Ved bestilling og gennemført ordre vil dine varer blive fremsendt og leveret til leveringsadressen hurtigst muligt og inden 5 hverdage fra ordrens modtagelse. I forbindelse med COVID-19 kan der i nogle tilfælde gå længere tid. Vi ekspederer og sender så hurtigt som det er muligt. Skulle der mod forventning forekomme forsinkelser udover 10 dage, at varerne er udsolgte eller der er andet som får indflydelse på om vi kan leverer, dine bestilte varer, så kontaktes du pr. e-mail eller telefon.

Ordre sendes med den leverandør, som kunden vælger ved bestillingen. Omkostninger til en ekstralevering, grundet en fra kunden mangelfuld eller forkert angivet oplysning, tillægges kunden. Ved bestillingen har kunden en valgmulighed for omkostningsfrit, selv at afhente ordren i en af Blindes Arbejdes fysiske butikker. Blindes Arbejde vil kontakte kunden, når varerne er klar til afhentning i den valgte butik.

6) Fortrydelsesret:

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret ifølge e-handelsloven, hvilket betyder at du kan fortryde købet i løbet af de første 14 dage efter modtagelsen. Varen må ikke være taget i brug og skal være i samme stand som ved modtagelse. Såfremt du ønsker at returnere varen, skal du, senest 14 dage efter modtagelse, give besked om dette pr. e-mail til ba@blindes-arbejde.dk ved at benytte den Fortrydelsesformular, som kan hentes herunder. I mail og Fortrydelsesformular skal det tydeligt fremgå hvilken vare der er tale om, og at du benytter fortrydelsesretten.
› Hent Fortrydelsesformular.pdf

Herefter skal varen indleveres i en af vores butikker, eller sendes til Blindes Arbejde, Tomsgårdsvej 19, 3. sal, 2400 København NV, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan også indlevere varen på adressen. Du skal selv afholde den direkte udgift i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet hvor den leveres til dig. Varen skal returneres i tilhørende emballage og på forsvarlig vis.

7) Varen/produktets retur værdi:

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Du kan med andre ord, se og vurdere varen på samme måde som du ville gøre i en fysisk butik, men du må ikke tage den i brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får den del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

8) Tilbagebetaling af købsbeløbet:

Fortryder du købet, får du det beløb retur, som er indbetalt til os. I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes dette købsbeløbet.

Benyttes fortrydelsesretten refunderer vi alle betalinger vedrørende købet, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af eget valg af en anden leveringsform end den billigste standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtagelse meddelelse om din fortrydelse af købet.

Vi gennemfører tilbagebetaling via samme betalingsmiddel, som du benyttede i den oprindelige transaktion, medmindre du ønsker det anderledes.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

I forbindelse med særlige tilbud, kampagner eller julekøb kan der fremgå en forlænget fortrydelsesret på netbutikken, og så vil denne være gældende.

9) Reklamation:

Der ydes reklamationsret ifølge købeloven på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, som er direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriseret indgreb.

Ved reklamation fremvises betalingsdokumentation – bon eller faktura, hvoraf det fremgår hvornår varen er købt.

Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal ske indenfor rimelig tid efter modtagelse af varen ellers mister Køber sin ret til at påberåbe sig manglen. Køber bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi fragtomkostningerne (rimelige fragtomkostningerne). Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage og husk at få en kvittering for fragten, så vi kan tilbagebetale denne.

Ved reklamation kan vi tilbyde at udbedre manglen eller ombytte varen til et nyt produkt. Det er således os der i første omgang vurderer, hvordan vi udbedre i forhold til reklamationen.

10) Klageadgang:

Ønsker du at klage over dit køb, skal du rette henvendelse på ba@blindes-arbejde.dk Vi tilstræber at finde gode løsninger for alle kunder, men skulle det ikke lykkes, så kan der indgives klage til relevante nævn på området, såfremt betingelser herfor er opfyldt. Se nærmere på www.forbrug.dk

11) Persondatepolitik:

De oplyste personoplysninger, såsom navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse, som modtages ved indgåelse af køb anvendes kun til betjening af dig som kunde. Du har altid mulighed for at få adgang til hvilke oplysninger vi har registreret ved forespørgsel. Vi udleverer ingen information til tredjepart og de data vi modtager betragtes som fortrolige.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg hverdagen i en socialøkonomisk håndværkervirksomhed.
Vi udsender løbende nyhedsbreve om nye aktiviteter, gode tilbud og rabatter.