Vi er eksempelvis underleverandør til Vent Stool, og vi fremstiller en klatrebørste til Nature Climbing, hvor vi også medvirkede i produktudviklingen og vi har i 2018 taget en klassisk specialbørste ind i sortimentet til Skorstensfejerlauget.
Vi arbejder f.eks. sammen med Henrichsens Uldspinderi i et CSR-samarbejde og Råvarelageret, som leverer miljørigtigt og bæredygtigt træ fra en tysk producent. Vi kunne også nævne Carl Hansen, hvor vi modtager reservedele til Y-stolen.
Alt sammen ud fra bæredygtige principper, som understøtter vores grundtanke om at genbrug og holdbarhed, være en væsentlig modvægt til brug og smid væk-kulturen. Vi vil tage størst muligt hensyn til miljø og samfund.
Vi samarbejder med mange forskellige aktører, blandt andet inden for design, kunsthåndværk, livsstil, museer, gårdbutikker, samt forhandlere af hesteudstyr. Vores børster er i øvrigt altid mærket med logo. Se liste over forhandlere her.
Vi samarbejder med flere forskellige virksomheder, som har CSR som en del af deres virksomhedskultur. Eksempelvis TopDanmark, som har os med på deres interne markedsdage, hvor medarbejderne kan købe vores produkter, Expect som bruger os i deres markedsføring eller lagersalg.com som kan nævne os, når vi holder outlet.
Vi vil gerne bidrage til at arbejdspladser i kommuner, regioner og stat kan styrke deres indkøb med produkter de kan få glæde af gennem flere budgetår. Vi samarbejder med kommuner om samhandelsaftaler og stiller os også til rådighed behov for enkelt køb af specialprodukter på anden måde.
Vi er en åben og transparent virksomhed, og vi vil gerne i dialog med alle som har ideer til nye produkter, nyt CSR-samarbejde, eller helt andre idéer til samarbejde. Tag endelig fat i os og lad os drøfte mulighederne for et samarbejde – om du er en organisation, en kommune eller en virksomhed.